Du kan også downloade hele artiklen her.

Publiceret den 21. marts 2018

Fremtiden er et mindset - ikke et produkt

Dette er en reklame, idet jeg omtrent er færdig med redigeringen af mit nye manuskript: ”Fremtiden er et mindset – ikke et produkt”. Jeg publicerer det i løbet af sommeren 2018 – enten som e-bog eller i et klassisk bogformat. Hvis du vil have et advis, så send mig en mail.

Faktisk var jeg klar med en tekst allerede i efteråret sidste år – men blev hele tiden indhentet af nyere teknologiske produkter. Pointen er, at jeg prøvede at skrive en bog om den aktuelle teknologiske udvikling. Det kan man ikke i en bog. Udviklingen går simpelthen for stærkt.

Min overvejelse var derfor, at gøre det til en blog med mindre og kortere ”nyhedsflash” om forskellige udviklinger indenfor f.eks. bio- og nanoteknologi, genetik, robotter og kunstig intelligens mv. Men en ”blog” med det formål består mest af research og redigering samt oversættelse af store mængder af artikler og publiceret videnskabs- og nyhedsstof fra alle andre blogs. Med det nuværende digitale medieparadigme, er der heller ikke en fornuftig økonomisk forretningsmodel i det. Jeg lod manuskriptet og bloggen hvile.

Sidste år havde jeg også et par opgaver om tilrettelæggelse af et antal Master Classes ”… om digitaliseringen” – og det slog mig, at det måske var modellen, idet en ”Master Class” vel alt andet lige, blot er et fancy ord for formidling [af viden] – eller et foredrag om man vil. I hvert fald var mit allerede indsamlede materiale og min fortsat løbende research til stede som en videnbase. Og det er ordet ”viden” som er kodeordet, så jeg prøvede dette af med et koncept om ”måder at tænke om fremtiden på”. Det blev til et indlæg med en mængde billeder, der varede 3-4 timer med spændende og gode debatter. 

Der er dog forbavsende stor forskel på hvor meget og/eller hvor kort og lidt tid mennesker vil bruge på at blive klogere og mere vidende. Det afhænger af flere faktorer, som f.eks. tiden det tager, om det er aktuelt, om det er nødvendigt, om det er dyrt – dvs. hvem der betaler for det, er det business eller privat osv. Og hvordan er det nu med ”at blive klogere”? Hvis det er efteruddannelse for egen faglighed og fastholdelse af f.eks. jobbet, så er det en investering. Hvis det er interesse for et bestemt emne, så er det en hobby – måske endog en passion. Det handler om motivation. Og den bedste one-liner om, hvordan vi mennesker lærer lyder: ”… vi lærer ved at huske det, der interesser os”.

Hvis du vil vide noget om den aktuelle digitale udvikling, er der hundredvis af kilder. De leveres af producenterne og mainstreammedierne. Hvis du vil vide mere om fremtiden, skal du via de mange faglige researchorganisationer, som gerne deler de mange videnskabelige landvindinger. Det sidste repræsenterer en slags DIY-uddannelse, som tillige kan erhverves via åbne uddannelser.

Hvad kommer efter digitaliseringen?

I redigeringen af mit nye manuskript, har jeg således taget udgangspunkt i at gøre indholdet mindre dagsaktuel på de nyeste og allersidste teknologiske landvindinger – og i stedet fokuseret på megatrends og forskellige måder at tænke om fremtiden på – dvs. måder at ”spå” på. Manuskriptet kan dermed læses som en fortsættelse af min e-bog ”Digital Dekonstruktion – signalement af et paradigme” fra 2015, hvor jeg havde lyst til at give det et personligt tvist med de historiske forklaringer på de mange medie-, it- og tele-teknologier og nogle filosofiske betragtninger om psykologi og adfærd.

”Fremtiden er et mindset – ikke et produkt” er mere rettet mod fremtidens teknologier, som bl.a. følger af bioteknologien, genetik, nano-materialer – og ikke mindst om de nye supercomputere, kunstig intelligens og robotternes indtog i dagligdagen (som mere end bare automatiske maskiner). Det handler altså mindre om de i dag kendte ”digitale produkter”, som f.eks. smartphones, apps og de såkaldte digitale assistenter – og mere om de bagvedliggende infrastrukturer til nye sociale konstruktioner i det større billede af fremtidens samfundsmodeller. Men naturligvis handler det også om de nyere produkter, som medfører forandringer for vores opfattelse af os selv som menneskehed og civilisation. Hvis et nyt paradigme også medfører en såkaldt biologisk ”singularitet” – altså hvad der sker, når og hvis maskiner bliver klogere end vi mennesker er i dag – hvordan vil vi så leve, bo og arbejde? Og manuskriptet er dermed ikke mindre filosoferende end ”Digital Dekonstruktion” – men måske mere politisk, hvor jeg så lufter mine personlige holdninger.

Post-digitalt

Ordet er ikke alment brugt – og man kan finde forskellige definitioner på det via nettet. Jeg bruger det som overskift for en typisk reaktion, der har fulgt de Master Classes jeg har afholdt, hvor et typisk spørgsmål har været: Hvor man kan finde mere litteratur og information om ”digitaliseringen” og fremtiden?

Det er min erfaring, at de fleste ikke skelner mellem ”digital” og ”it”, hvorved digital bliver til et teknologisk fagområde – og ikke et mindset. Faktisk findes der ikke hverken lærebøger eller kompendier, der behandler digitaliseringen som et hele. Til gengæld findes der rigtig megen litteratur om datalogi, idet universiteternes uddannelser selvfølgelig er struktureret viden omkring den teknologiske udvikling. Og så er der selvfølgelig sci fi litteraturen.

Politik udspringer af kultur – og mine foredrag indeholder mange andre elementer af udviklingen end teknologien. Jeg bruger faktisk en hel del sider på at perspektivere fremtiden med udgangspunkt i den særlige måde ”vi er danskere på” – om dannelsesbegreber og uddannelsessystemer, som på mange måder er ganske unikke.

Danmark har dog tidligt grebet ”digitaliseringen”, men risikerer nu at tabe momentum og vi skal være meget mere opmærksomme på, at den såkaldte ”digitale disruption” ikke alene handler om flere nye ”smarte” it-systemer. Dette uagtet, at en tidlig it-anvendelse og implementering af mange digitale tjenester har givet os mange ”førstepladser”. Manuskriptet handler ikke eksplicit om Danmark – men jeg bruger også Danmark som et eksempel på, hvordan et demokratisk velfærdssamfund kan komme i problemer med for meget ”udsalg” på infrastrukturer til internationale netværkskonglomerater, så dét der står tilbage, hverken er demokratisk eller et velfærdssamfund, men en regulær konkurrencestat, hvor gamle værdinormer og kulturelle særkender så forsvinder.

Fremtidens kommunikationsformer

Og så blev det alligevel dagsaktuelt, idet den nylige afsløring af Cambridge Analytica’s udnyttelse og manipulation med politiske budskaber, netop har givet Facebook en eklatant forsmag på en shit storm, der rammer dem selv. Jeg brugte bl.a. Cambrige Analytica, som et eksempel på en ”konspirationsteori” om Brexit og Trump’s valgkampagne, for et års tid siden i et keynote oplæg til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og skriver i mit manuskript ”… at virkeligheden ofte overgår fantasien”. Og det gør den så.

Overfor beskrivelsen af demokratiets og mediernes fremtid, forsøger jeg at give et billede af geopolitik og verdensøkonomien – herunder udviklingen af megabyerne – hvor kontrasten dels er Afrikas levevilkår og dels USA’s dominerende levevis. Kina har længe stået på spring til at overtage rollen som økonomisk og militær verdensleder – om ikke af ”den fri verden” – så i hvert fald med en fortsættelse af et industrielt og økonomisk mindset.

Der er endnu ingen politisk dagsorden om et post-digitalt samfund – altså om, hvorvidt verdens lande og ledere vil se længere end den aktuelle globale økonomiske sammenhæng. De fleste politikere og erhvervsledere kalder den digitale disruption for ”Den 4.industrireovolution” – og de maner til ro og besindighed – selv om en de facto ny global og intelligent infrastruktur med flere og flere robotter allerede indikerer, at mange jobs bliver automatiseret og forsvinder. De mener, at det industrielle mindset (også efter digitaliseringen) vil sikre en teknologisk udvikling, der vedbliver med at frembringe nye typer af jobs, som vil fortsætte med at skabe vækst til at opretholde velfærden – og ultimativt endog kunne ændre på verdens uligheder mellem rig og fattig.  En sådan dagsorden vil således også skulle se på planetens tilstand, forureningen, miljøkatastroferne og overbefolkningen.

Disclaimer

Min fortælling om fremtiden bliver primært, at levere fakta, trends og input til en debat om et valg [af fremtid]. Og min personlige holdning er den, at vi endnu ikke adresserer fremtiden i det ”rigtige” mindset.

Det kan skyldes mange forskellige særinteresser – og sikkert også mange bevidste udeladelser i debatten. Det kan vi også kalde for manipulation, magtmisbrug, fordrejelser eller ligefrem løgn. Vi kan også pege på, at det simpelthen er blevet for komplekst – og at ingen politikere, institutioner, sektorer, brancher og/eller virksomheder kan overskue det hele. Og der er næppe heller nogle enkeltstående modeller, der repræsenterer den ”rigtige” måde at gøre det på. Men hvis scenarierne holder stik, hvad skal vi mennesker så beskæftige os med? Jeg genbesøger derfor også psykologien med den mere og mere udbredte brug af psykometriske test i HR-funktionernes virke.

Det handler om fremtidens mindset for at lære – og jeg bruger derfor også plads i manuskriptet på at forklare, hvad kreativitet er for en størrelse. Vi skal i højere grad fokusere på evnen til kompleks og kreativ tænkning – snarere end status på dagens aktuelle it-færdigheder. De kommende ekspertsystemers kunstige intelligenser kræver jo netop ikke at nogen programmerer dem. Det gør de selv – og vi skal lære at samarbejde med dem på nye måder.

Vi ved at datakraften øges eksponentielt – også i tidens supercomputere og de kommende kvantecomputere – og vi kan konstatere, at de nuværende såkaldte personlige digitale assistenter udvikler sig hastigt og er på vej til at blive hhv. Augmented Reality og Virtuel Reality, som vil kunne supplere vores virkelighed med nye indtryk, der også vil ændre vores måder at tænke om virkeligheden på.

Fremtidens dagsorden handler altså både om nye typer af jobs, uddannelse og læring – og det handler om den stigende levealder og voksende population i visse regioner – og om den faldende befolkningstilvækst i andre regioner. Det kan vi fremskrive til, at det meste af verden vil være fuldt forbundet via en intelligent infrastruktur om 5-10-15 år – det vi kalder et Internet of Things. Vi kan forudsige, at 60 % af verdens befolkning vil bo i automatiserede storbyer og megabyer i samme periode – og at dette tal stiger til 75 % over de næste 20-30 år, samtidig med, at vi bliver omkring 10 mia. mennesker på planeten.

Hvad vi ikke ved, er om udviklingen kan fortsætte uden kontrol – dvs. en samlet global regulering af ressourcer med udligning mellem dem der har, og dem der ikke har. Sagt på en anden og mere direkte måde: Vil civilisationernes fællesskab fortsætte med globaliseringen – eller væger vi at rejse nye mure – og bruge teknologierne til at styrke en ny nationalisme?

”Femtiden er et mindset – ikke et produkt” er altså et input til mere debat og handler primært om, at tænke over fremtiden efter digitaliseringen på en anden måde end ”Business as usual”.

PS: Hvis du er interesseret i at læse manuskriptet, så sender jeg gerne et advis om udgivelsestidspunktet. Bare send mig en mail.