Du kan også downloade hele artiklen her.

Publiceret 1. maj 2017

Disruptionrådet - den danske model 2.0

Det kan næppe være mere ironisk, at statsministeren for en højreliberal regering præsenterer medlemmerne til ”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” på arbejdernes kampdag her den 1. maj.

Ganske vist er ”arbejderne” rigeligt repræsenteret som medlemmer via deres fagorganisationer. Det er de sammen med erhvervslivets organisationer og de største danske og internationale virksomheder. Læg hertil et par eksperter fra uddannelsessektoren, et par digitale iværksættere samt en kendis eller to, så er bredden af Danmark tilsyneladende repræsenteret.

Supplerende deltager også ministrene for hhv. finans, erhverv, beskæftigelse, økonomi- og indenrigsområdet, uddannelses- og forskningsområdet samt undervisning og innovation på møderne. Det første starter her i midten af maj og rådets endelige resultater skal fremlægges inden udgangen af 2018.

Arbejdsmarkedet og borgerne

Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid, bør dog handle om mere end jobs og vækst- og erhvervspolitik i Danmark. Og Danmark kan jo heller ikke stå alene med en debat om fremtidens udvikling; vi er en del af EU såvel som globaliseringen. Men det er da fint, at vi kan bidrage med en særlig dansk stemme, der tilsyneladende kommer til at indeholde en borgerinddragelse.

Kommissoriet stipulerer en synlighed af arbejdet og resultaterne i de regionale medier og på de sociale platforme. Det er måske det mest nytænkende i dette råds opgave. Det bliver således spændende at se, om statsministerens formandskab også reelt sikrer en borgerinddragelse – og hvordan.

Sådanne statsnedsatte råd og udvalgsarbejders historie indikerer, at det mere end ofte ender som politiske gidselstagninger. Kommissoriet bemærker, at rådet skal og vil koordinere resultaterne med andre fora: Teknologipagt, Digitalt vækstpanel, Strategi for Danmarks digitale vækst, VEU-ekspertgruppen (trepart fase III), Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanelet samt Udvalg om bedre universitetsuddannelser, såvel som viden fra arbejdsmarkedets parter og den relevante forskning, løbende bliver inddraget som en integreret del af partnerskabets arbejde.

Fællesnævneren er kompleksitet

Hertil kan man formodentlig også tilføje andre initiativer som f.eks.: SIRI-kommissionen og allestedsnærværende McKinsey-rapporter, som den danske regering gør flittig brug af. SIRI-kommissionen (med formandskab af Ida Auken fra det Radikale Venstre og i samarbejde med Ingeniørforeningen, IDA) tager udgangspunkt i en rapport fra Teknologisk Institut fra november 2016: ”Kunstig Intelligens – Morgendagens job og samfund”. Det er en interessant analyse, som vil være et relevant input til Disruptionrådet.

På et globalt niveau vil en tilsvarende nylig rapport fra den amerikanske [Obama] regering (fra december 2016): ”Artificial Intelligence, Automation and the Economy” sikkert også kunne inspirere. Det samme vil 100-vis af rapporter og forskning i og omring AI og robotter, som findes frit tilgængelige fra andre universiteter og i bogform. Prøv en søgning på Google.

En pointe, som jeg har rejst med de sidste par år i diverse keynotes og præsentationer, er hvad vi også kunne kalde for ”kassetænkningens lov” – dvs. vores manglende villighed til bevidst, at tænke ud af boksene. Illustrationen her har jeg fremstillet som en matrix, der kan læses både vandret og lodret.

F.eks. kan den nederste vandrette linje indikere udviklingen af medierne siden fjernsynets oprindelse i 1950’erne og den parallelle udvikling af den mobile telekommunikation, internettet og netværkskonvergensen til den ultimative digitale kommunikation (med bl.a. fremkomsten af 5G, cloud computing og de næste kommende interessante generationer af forbrugerelektronikken). Læses der fra bunden og op, er der en tilnærmelsesvis sammenhæng i forhold til de traditionelle sektorer, der alle påvirkes af denne udvikling.

Fremtidsscenarier

Af gode grunde ved vi jo ikke hvordan det ender, men det skorter ikke på mulige fremtidsscenarier. De kommer i form af enten skrækscenarier, hvor alle jobs overtages af robotter og autonome ekspertsystemer – eller som scenarier om en mageløs ny verden, hvor menneskeheden både kan leve i hundredvis af år – og/eller ultimativt, som en uploadet eksistens og dermed leve for evigt.

Selvfølgelig er min figur en simplificeret fremstilling af funktioner, der udgør en langt større kompleksitet. Der er dog en fællesnævner – nemlig den indbyrdes forbundethed, der ligger implicit i kassernes relative afhængighed. Et samfund ændrer sig ikke, fordi vi kontinuerligt opfinder noget ny teknologi – ligesom det ikke er enkeltstående teknologier, der ændrer verden på én gang. Det er et samspil – og det er først når teknologier har medført adfærdsændringer, at mennesker også ændrer sig. Og med det ændres normer og synspunkter. Eller med andre ord: livssyn, verdensopfattelse og virkeligheden.

Robotterne kommer – eller ikke?

Jeg anvender bl.a. også denne slide, som jeg tænker Disruptionrådet og andre måske kunne have gavn af at kende og læse med på.

Som det fremgår (ved et zoom på billedet), er der en vis bredde og et par af titlerne er faktisk film og/eller sci-fi litteratur. Det er naturligvis kun et uddrag af en længere linksamling, som bl.a. kan findes på min hjemmeside.

Her er de mest prominente titler, som i dag repræsenterer et nyt curriculum og et ”must read” for at kunne deltage i en kvalificeret diskussion om udviklingen og fremtidens scenarier om det såkaldte ”Smart Socitey”, som indeholder langt mere end økonomisk vækst og industripolitik.

Automatisering

Den seneste McKinsey-rapport (A future that works: The impact of automation in Denmark, fra april 2017), som er udarbejdet i samarbejde med Innovations-fonden, har for nylig fået stor opmærksomhed i pressen. Den konkluderer, at 40 % af danskernes arbejdstimer kan erstattes af kendt teknologi – dvs. den nuværende digitalisering. Herunder er uddrag fra DR’s referat fra rapporten:

Procent af arbejdsopgaver, der kan automatiseres inddelt på erhvervstyper:

·         Maskinoperatør: 73 procent kan automatiseres

·         Håndværkere: 69 procent kan automatiseres

·         Kontorassistenter: 66 procent kan automatiseres

·         Ufaglærte: 49 procent kan automatiseres

·         Landbrug, skovbrug og fiskeri: 49 procent kan automatiseres

·         Service – og salgsarbejde: 43 procent kan automatiseres

·         Teknikere (herunder ingeniører): 43 procent kan automatiseres

·         Ledere: 24 procent kan automatiseres

·         Højtuddannede (for eksempel lærere): 19 procent kan automatiseres.

 

Procent af arbejdsopgaver, der kan automatiseres inddelt på branchetyper:

·         Industri: 63 procent af aktiviteterne kan automatiseres

·         Handel: 56 procent af aktiviteterne kan automatiseres

·         Transport: 54 procent kan automatiseres

·         Bygningsarbejde: 54 procent kan automatiseres

·         Hotel og restaurant: 50 procent kan automatiseres

·         Farmakologi /medicin: 40 procent kan automatiseres

·         Informations- og kommunikationsteknologi og andre service: 37 procent kan automatiseres

·         Finansielle service: 35 procent kan automatiseres

·         Forretningsservice: 34 procent kan automatiseres

·         Offentlig sektor: 27 procent kan automatiseres

 

Ovenstående eksempler og estimater er altså ”i morgen” – og er ikke fremtidsscenarier. Det tager den tid som it-forandringsprocesser og de nødvendige investeringer sædvanligvis tager – altså den løbende forudsete forandring.  Og kigger vi baglæns på digitaliseringens indtog, kan vi blot konstatere, at det har taget sådan ca. 5-årige perioder for hver ny teknologi, som vi har opfundet siden 1980’erne: pc’erne, internettet, mobiltelefoner, smartphones osv. Tilsammen har det taget mindre end en generation – og vi taler i dag om en ny ”Generation Z” (jf. f.eks. Googles seneste rapport).

Fremadrettet er pointen også, at udviklingen kommer til at ske eksponentielt – dvs. i kortere og kortere implementeringsfaser.

Den danske model i version 2.0

Den klassiske danske model skal altså opgraderes til en version 2.0. Det kan man naturligvis godt kalde for rettidig omhu og pakke ind i en fancy titel som ”et disruptionråd”.

Kommissoriet stipulerer, at ”… hovedfokus vil være på den private sektor”, hvilket sammensætningen af rådets medlemmer fra dansk erhvervsliv jo også indikerer. Man kan så med rette spørge om, hvorvidt de øvrige referencer til den danske samfundsmodel alene løses, hvis den private sektor skal skabe nye job vha. nye uddannelser til en ”disruption”, som jo alt andet lige blot betyder ”forstyrrelser” (eller hvis man foretrækker det: forandring). Forandring er dog ikke noget nyt. Faktisk kan vi vel konstatere, at forandring er den eneste konstant i vores kontinuerlige udvikling.

Det var den amerikanske Harvard-professor Clayton Christensen, der er i midt-90’erne første gang talte om ”disruptive technologies”. Det er det, vi nu kalder for digitaliseringen. Og før ham – i første halvdel af 1900-årne – var det den østrigske økonom Joseph Schumpeter, der definerede de såkaldte ”bølger” af teknologisk og økonomisk ”destruction” siden den første industrirevolution. 

Digitaliseringen er den femte bølge, og er om noget den mest forandrende teknologi, vi endnu har opfundet – og den mest uforudsigelige for fremtidens arbejdsmarked – og det er de næste teknologiske opfindelser vi skal kigge på; det er bioteknologi, robotter og kunstig intelligenser. Digitaliseringen er faktisk ved begyndelsen til enden. Det turde være et mere realistisk bud på en politik for Danmarks fremtid, at vi etablerer et ”Digital Ministerium”, frem for endnu et råd/udvalg, som skal ”koordinere” de samme kendte dagsordener og de samme meninger og holdninger, som vi allerede kender fra medlemmerne. Det er ikke ”den danske model” som skal moderniseres – men en ny model, der skal diskuteres.

Lad os håbe på, at Lars Løkke Rasmussen kan leve op til det han siger om synlighed og borgerinddragelse. Til dagens præsentation af medlemmerne sagde han: ”Der er ekstremt meget godt at sige om fremtiden. Der er så den ene udfordring – som også er til at få øje på – nemlig at der vil være masser af job, der forsvinder”.

Og det har han jo efter alle eksperters mening fuldstændig ret i. Jeg vil meget gerne høre, hvad det gode er – og jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan jeg som borger reelt bliver inddraget i debatten om Danmarks fremtid.